Cashmere (kashmir)

Der er ikke helt enighed om stavemåden. Både cashmere (fransk oprindelse) og kashmir (tysk oprindelse) er brugt, men vi anvender den franske. Altså cashmere.

Ved køb af cashmereprodukter er der mange faldgruber. Der er mange led i produktionen og hvert led er afgørende for kvaliteten af det færdige tekstil.

Kvaliteten af cashmere

Der findes mange betegnelser for cashmerekvalitet. Superior Cashmere og  Grade A er nogle af dem man hyppigt støder på. Mange forhandlere anvender de to betegnelser i flæng, men går man dem på klingen ved de som regel ikke hvad de dækker over. Ingen af betegnelserne er industristandarder. De kreative betegnelser må snarere anses som værende marketingtricks end egentlig forbrugeroplysning. Umiddelbart ville jeg ikke stole på en forhandler der anvender disse termer, da det kan være en indikation på at man ikke ved hvad det er man sælger.

For at kunne vurdere kvaliteten af cashmere er der en række faktorer som gør sig gældende. Ligesom når man vurderer diamanter er der en række egenskaber som er afgørende for værdien af cashmeren.

Råuld

Cashmere råuldDet hele starter med den rå cashmere uld. Ulden indsamles som regel Den rå cashmereuld prissættes primært på baggrund af

  • Fiberlængde
  • Fibertykkelse
  • Farve

Fiberlængde

Fiberlængden er afgørende for kvaliteten af den efterfølgende spinding. Der findes groft sagt to slags spinding nemlig worstedspinding og uldspinding.

Uldspundet garn er kartet for at adskille fibrene så de er jævnt fordelt i garnets længde. Fibrene ligger dog i alle retninger hvilket medfører at garnet er:

  • let og luftigt
  • kan virke lidt busket
  • virker isolerende når det anvendes i kraftige tekstiler
  • en anelse skrøbeligt og knækker nemt

Spinding af cashmereWorstedspindingen på den anden side ensretter fibrene så de alle løber i garnets længde. Undervejs børstes fibrene for at fjerne de korte hår samt hvad der måtte være af urenheder. Egenskaberne ved worstedspundet garn er:

  • det virker tættere og mere kompakt end uldspundet garn
  • det har en glat og blød tekstur
  • det er stærkere end uldspundet garn
  • mere eksklusivt da det kun kan sprindes af længere fibre

Er worstedspundet garn så altid bedre end uldspundet garn? Bestemt ikke. Hvad der er bedst afhænger af hvad det skal bruges til. Uldspundet garn er udmærket til grovere strikvarer af tykt garn, da uldspundet garn er mere luftigt. Worstedspundet garn er derfor tungere og egner sig bedst til lettere vævede tekstiler.

Fibertykkelse

Tykkelsen af cashmerefibrene er afgørende for hvor blødt det endelige produkt føles. Jo tyndere, jo blødere. Tykkelsen af cashmerefibre ligger i spændet mellem 12 og 19 mikrometer. Da man ikke kan måle diameteren på hver enkelt fiber, tager man stikprøver af råulden. Når man taler om fibertykkelse er det altså den gennemsnitlige fibertykkelse. God cashmere vil typisk have en gennemsnitlig tykkelse på 14 – 15 mikrometer.

Farve

Råulden sorteres efter farvene hvid, grå og brun. Jo hvidere ulden er, jo bedre, da den hvide uld er bedst egnet til farvning. Den brune uld kan man f.eks. ikke farve i de lyse pastelfarver, men er til gengæld smuk i ufarvet tilstand.

Læs mere om luksusfibrenes egenskaber

Køb af cashmere

Køb af cashmere vil ofte være en tillidssag mellem kunden og forhandleren. Som kunde kan det være svært at vurdere tekstilet i butikken eller når man åbner pakken fra onlinebutikken. Generelt er prisen en god indikator. I hvert fald hvis det er i den billige ende. Cashmereuld er en knap ressource med høj efterspørgsel verden over, hvorfor prisen på den rå kvalitetscashmere følger med. Samtidig giver det desværre også et incitament til at fremstille cashmere af en underlødig kvalitet hvor man f.eks. anvender affaldet fra den primære produktion, eller værre endnu blander andre fibre i som uld, kanin eller endda syntetiske fibre.

Worstedspundet cashmere i god kvalitet koster ca. 1.000 kr. per kilo. En cardigan som f.eks. vejer 200 gram koster altså alene 200 kr. i garn. Fremstillingen af cardiganen vil typisk forøge prisen med 75% hvorfor en cardigan vil koste 350 kr. at producere. Ser du f.eks. en cardigan til salg for 600 kr. er det 480 kr. når momsen er trukket ud, hvilket efterlader 130 kr. til forhandleren som skal dække husleje, arbejdsløn osv. Det kan ikke lade sig gøre, og man kan derfor udlede at den ikke er fremstillet af god cashmere. Ikke nødvendigvis uægte, men måske uldspundet cashmere af korte fibre som vil begynde at pille og fnugge efter kort tids ibrugtagning.